Rocky Horror Kim Skov Show er en sammenblanding af filmene Rocky Horror Picture Show og Historien om Kim Skov. På denne side kan du læse om konceptet og hvilket udstyr deltagere bør skaffe. Derudover kan du også downloade lydfiler fra filmen.

Men hvad går det i det hele taget ud på?


Rocky Horror Picture Show
er en gyserkomedie/rockmusical fra 70’erne med blandt andet Susan Sarandon og Tim Curry. Filmen er et fænomen, idet fans klæder sig ud, når filmen bliver vist. De råber skældsord efter skuespillerne, kaster med alle mulige tåbelige ting og synger og danser med til sangene i filmen. Det er netop denne form for publikumsoptræden, vi har integreret i…


Historien om Kim Skov
, som er en dansk novellefilm om mobning fra 1981. Den er af meget tvivlsom kvalitet, hvilket gør, at den ufrivilligt bliver særdeles morsom. Der medvirker flere kendte danske skuespillere, som for eksempel John Hahn-Petersen (Hr. Stein) og Benny Poulsen (den onde læge i Jydekompagniet 3), men det redder ikke filmen.

Oplev højdepunkterne på Youtube:

     


Tilsammen bliver det til Rocky Horror Kim Skov Show. Vi ser Historien om Kim Skov, mens vi opfører os som var det Rocky Horror Picture Show. Råb kolort efter Kim, mal dig blå i hovedet sammen med ham, kast med ris når han oplever den store kærlighed med sin sidekammerat,… ja, mor dig selv og resten af publikum.